Om os

Verdens kraftigste DC kabelsystem på 640 KV

En ny verdensrekord er nået, idet NKT har testet og fået godkendt et 640 kV ekstruderet DC (Direct Current, jævnstrøm) kabelsystem. Anvendelsen af det første 640 kV ekstruderede DC kabelsystem baseret på en avanceret materialeteknologi vil øge den maksimale forsyning via et kabelsystem med 20% og det vil forbedre integrationen mellem afsidesliggende vedvarende energikilder og globale energisystemer.

Opbygningen af integrerede energisystemer er drevet af efterspørgslen på vedvarende energi. Udviklingen af teknologisk avancerede og mere omkostningseffektive interconnectorer gør det muligt at minimere energitabet ved el-transport over store distancer mellem såvel el-net som fra sol- vand- og vindinstallationer. To 640 kV DC kabler vil kunne transportere grøn energi til tre millioner husstande.

Det nye interconnector system har en forsyningskapacitet på over 3 GW, hvilket er 20% bedre end den bedste eksisterende løsning, som er baseret på 525 kV teknologi. Det nye system er teknisk og kommercielt godkendt i henhold til den internationale Cigré TB 496 anbefaling og består af højspændingskabler og oliefrie komposit endeafslutninger baseret på isolatorteknologi såvel som kabelmuffer til effektiv installation.

Kablerne har samme design og benytter samme DC polyetylen (XLPE) isoleringsmateriale som selskabets 525 kV kabelsystem, hvilket understreger robustheden i systemet, som har været på markedet siden 2014. Tilbehøret til 640 kV kabelsystemet er også det samme som til 525 kV systemet. Isoleringsmaterialet er udviklet i samarbejde med Borealis, som er førende udbyder af løsninger til kabelindustrien.

 

 

640 kV extruded HVDC cable system

Infographic 640kV extruded HVDC cable system

Press release

Find en kontakt nær dig