Kontakt
Find de rette NKT-kontaktpersoner til din region her.

NKT underskriver kontrakt med stor Europæisk kobberproducent og sikrer leverancer af kobber til fremtidig vækst

22. aug. 2023

NKT har underskrevet en kontrakt med den europæiske kobberproducent KGHM S.A. på levering af kobber fra 2023 til 2027.

Copper Coil Close Up
Udbredelsen af vedvarende energikilder er kritisk for at nå de global klimamål. Med et øget antal af vindmølleparker til havs og på land, såvel som solcelleparker og udvidelsen af det elektriske forsyningsnet til at understøtte øget digitalisering og elektrificering af samfundet, forventes efterspørgslen efter strømkabler at stige. Kobber er essentielt for de strømkabler, der skal transportere den vedvarende energi til de steder, hvor der er brug for den i samfundet.
For at sikre leverancen af kobber i de kommende år til produktion af strømkabler har NKT underskrevet en aftale med den Polske kobberleverandør KGHM S.A. Ifølge aftalen skal KGHM levere minimum 52.500 tons kobber om året til NKT frem til 2027 med mulighed for at øge mængden og forlænge kontrakten. Aftalen vil dække en væsentlig del af NKT’s behov for kobber og understøtte virksomhedens vækststrategi.
- Vi er glade for at styrke vores langsigtede samarbejde med KGHM ved at indgå denne rammeaftale om levering af kobber over de kommende år. Og vi er endnu mere tilfredse med, at vi er i stand til at skaffe kobber tæt på, hvor det skal bruges i vores produktion, hvilket understøtter vores bestræbelser på at reducere miljøpåvirkningen fra vores virksomhed, siger NKT’s administrerende direktør Claes Westerlind,
KGHM er en europæisk kobberproducent med egne kobberressourcer, miner, smelteværker og kobberproduktionsfaciliteter. KGHM’s kobbersmeltere/raffinaderier i byerne Głogów and Legnica samt fabrikken i Cedynia er Copper Mark-certificerede. Det er et vidnesbyrd om ansvarlig drift med hensyn til miljø, medarbejdere, lokalsamfund og ledelse. I overensstemmelse med ambitionen om at forbinde en grønnere verden har NKT også tilsluttet sig Copper Mark for at fremme ansvarlig kobberminedrift og -produktion.
- Fortsættelsen af samarbejdet i et så krævende marked er et tegn på effektivitet og vidner om kvaliteten af vores produkter. Vi er effektive og troværdige. Vi sikrer forsyningen af metaller, som er afgørende for den globale energiomstilling. Vi er tilfredse med vores samarbejde med NKT, vores kobber går til en af lederne på det europæiske kabelmarked, som leverer løsninger til den europæiske energitransformation, siger KGHM’s administrerende direktør, Tomasz Zdzikot.
Efterspørgslen på kobber forventes at vokse betydeligt i de kommende år, efterhånden som flere skifter til vedvarende energi. Med aftalen er NKT godt positioneret til at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter både høj-, mellem- og lavspændingskabler, når NKT fortsætter med at muliggøre overgangen til vedvarende energi.
 
Kontakt
Lene Christoffersen, kommunikationspartner, Tlf: +45 2337 2105
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu!

Vil du gerne være opdateret og modtage nyheder fra NKT? Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv regelmæssigt opdateret om produkter, løsninger og services.
Tilmeld dig nu!
Rip cord
Loading...